onsdag den 27. april 2016

”Vores dagligliv i Sydafrika”

”Vores dagligliv i Sydafrika”
Da vi ankom til lodgen, fik vi skitseret en ”dagligdag, dem blev der ikke mange af, der var lagt program for de fleste dage og de fridage der var, blev derefter hånden lagt programpunkter på, men den typiske dag:
9.00 morgenmad i Bomaen, et cementbelagt tremmeindelukke, med hus til brug i regntiden. Vi havde tørvejr og sol til alle måltider.
12.00 lunch
18.00 aftensmad.
Morgenmad, yoghurt naturel el. men frisk udskåren frugt, eller begge dele, 2 æg efter ønske scrambled, spejlet i en grøn peberring eller blødkogt. Det var dagens store beslutning, boller, ost og jam, juice, kaffe eller the.
Lunch buffet. Her kunne vi blive udsat for PAP, (i Østafrika kaldt ugali og i Zambia nzima  Alm stable Food udbredt i Afrika).
En hvid eller kartoffelmos farvet substans konsistens som kartoffelmos. Kogt på majsmel. Helt insufficient med hensyn til mineraler, proteiner, fedtsyrer og vitaminer. Er det den kost man vokser op på, bliver ens hjerne ikke fuldt udviklet, og man vil få problemer af kognitiv art, overskue, planlægge, det vi så godt kender fra hjerneskadeområdet. Aftensmadtallerken serveret kød suppleret med eller buffet   så vi ikke blev udsat for PAP problematikken. Var der tidlige eller sene ture blev tidspunkter ændret, eller vi havde picnic kurv og køletasker med.
En enkelt dag blev vi sluppet løs i en by nogle timer og fik udpeget et par restauranter/cafeer, indenfor kørestols afstand. Med de følgende beskrivelser af early morning drive og night drive forstås at en normal dag ikke fandtes, men den del af dagene der ikke var specielt program for, var ”normale”.

Var der tidlige, eller sene ture

torsdag den 14. april 2016

AFREJSEDAG d. 10 april

Søren og Bue hentede Jørgen og  mig på Kirsebærvej ca kl 12 og så til Billund Lufthavn så vi kunne være der i god tid og få bilen sat i parkering. Jørgen, jeg og bagage blev sat af i afgangshallen for at vente på de andre. Jørgen gik hen for at tjekke op på afgangstiden for vores fly. Heldigvis, for vores fly skulle afgå en time før, Og de andre var ikke kommet fra bilen endnu, vi ringede og sendte sms til dem, uden at komme igennem, men så var de der lige pludselig.


Så gik det stærkt med at finde frem til indtjekningskranken og komme i kø, der var ikke kommet nogen kørestolsdriver, det var bestil med billetterne, til alle lufthavne også fordi det svært at finde rundt de forskellige steder og besværligt med kørestole. Vi blev tjekket ind, det tog sin tid, vi blev råbt op for vi var de sidste der var klar til afgang. vi kom ombord og fandt vores pladser. Kl. var nu 14,35.
Rejsen var begyndt.

lørdag den 9. april 2016

AFRIKA KALDER, TUREN GÅR MOD SYD-SYD-SYD.


Selvom jeg har opholdt mig/arbejdet i Afrika i måneder og år, er det kun en brøkdel af Afrikas ca 40 lande jeg kender noget til. Så da Søren midt i 2015 spurgte om jeg ville med til Sydafrika slog min helt specielle form for Afasi (sprogforstyrrelse) til igen. Da ordet nej ikke findes i min afasiordbog blev svaret: JA.
Da jeg i 80'erne arbejdede i Zambia, var situationen i Sydafrika så betændt og højspændt, at den eneste fremtid jeg så for landet, var et totalt blodbad hvor de to mest betydende befolkningsgrupper ville udrydde hinanden. Så jeg havde gjort op at jeg aldrig skulle til Sydafrika, men så kom fantasterne DeKlerk og Mandela på banen og situationen blev radikalt vendt på hovedet..
Det er langt fra et vestligt fredeligt demokrati, så ingen rygsækrejse til mig. Men en rejse arrangeret for handicappede, hvor kørestolen er en naturlig del af den daglige påklædning er et godt udgangspunkt

- So off we go, Bue, Lene, Søren og Jørgen, på turen støder Randi, hendes kæreste og deres hjælpere til, det var en oplysning vi tilfældigt hørte. Så det bliver da en god og spændende udvidelse af selskabet Søren og jeg kender Randi i forvejen.

torsdag den 7. april 2016

LIDT INFO OM MIG

Er du interesseret i at læse mere om hvordan livet kan 

leves efter en apopleksi med en senhjerneskade, så klik 

ind på www.joergenmeier.dk